Udskriv siden

Praktiske oplysninger

Husk til første træningsdag:

For at få en tryg og rolig start for både nye og gamle hunde, skal alle hunde være i snor (også i pausen) første træningsdag.

Til første træningsdag bedes medbragt vaccinationsattest og dokumentation for lovpligtig hunde-ansvarsforsikring samt kvittering for betalt træningsgebyr.

Forsikringsselskaberne har forskellige regler vedr. ansvarsdækning. Man skal derfor checke hos sit eget forsikringsselskab, om de kræver, at man tegner en udvidet hundeforsikring, når man går til lydighedstræning.

Det er vigtigt, at man har kvitteringen med til første træningsdag, så trænerne kan afkrydse betaling i protokollerne.

Hvis gebyret er betalt via netbank, bedes der taget en udskrift med herfra.

Da vi benytter DGI's foreningspakke, til registrering af medlemmerne og udskrivning af girokort, er det vigtigt, at man udfylder registreringsblanketten med fødselsdato, da det er "nøglen" til systemet. Hvis det er et barn der går til træning med hunden, skal vi bruge både mor/fars fødselsdato samt barnets. 

Vedrørende oplysninger på tilmeldingsblanketten om børn.

Da vi, som forening under folkeoplysningsloven, får kommunalt tilskud efter reglerne om familiemedlemsskab, skal vi bruge navn og fødselsdato på børn i familien.