Hej Hundeklub
Jeg syntes lige, jeg vil sende en advarsel vedr. Pedigree Dental stick,
I går ville jeg forkæle Nala og Pippi med en sådan.
For Pippi gik det godt, men Nala havde jeg nær mistet på denne bekostning. Hun fik slugt det sidste og kunne ikke få vejret og der kom skum ud af munden på hende.
Jeg fik fat i Lyngby dyrehospital, som bad os komme meget hurtigt.
Her blev hun røntgenfotograferet, og de konstaterede at enden af denne Dental stick, som var på størrelse med en golfkugle, sad fast i hendes spiserør lige over hjertet, De forsøgte så flere ting, bla at bedøve hende og skubbe den ned i maven på hende, men det lykkedes ikke.
Så vi blev sendt videre til Københavns Dyrehospital, som gjorde det meget klart for os, at hvis det heller ikke lykkedes for dem, at få den ned i maven på hende, var det en operation, som var meget farlig, da det var i brystkassen lige ved hjertet, Sansynligheden for det ville lykkes er ikke særlig stor. Kommer der det mindste væske ud på dette sted, dør hunden.
Men heldigvis lykkedes det Københavns Dyrehospital, at få den skubbet ned i maven og skåret hjørnerne af sticken af.
Disse Pedigree Dental Stik kan ikke opløse sig selv. De er meget massivt lavet og desværre har Dyrehospitalet haft flere tilfælde, og de rådede mig til at lægge sag an mod Pedigree.
Men for at andre i klubben ikke kommer i denne ulykkelige situation, håber jeg I vil lægge denne historie ud på hjemmesiden.
Nala har det ok i dag, men er selvfølgelig meget mærket af situationen, 2 gange narkose og flere gange lange rør ned gennem spiserøret, men hun var en lille sej hund.
Med venlig hilsen
Ruth Chor