Udskriv siden

Foredrag om muskelhunde

Af: Poul Jørgensen

Onsdag den 15 november var vi tre trænere (Ole, Aage samt undertegnede) til et foredrag hos DGI Storkøbenhavn i emnet " muskelhunde"

Første halvdel af foredraget var med en politibetjent fra Glostrup station. Han vidste ikke rigtigt noget om emnet. Den betjent, som skulle havde været der, var forhindret, så det blev kun til lidt statistik om, hvor mange sager der var med hundebid, men ikke decideret omkring muskelhunde.

Der kom nogle spørgsmål fra salen, de gik mest på, hvad man gør, når man møder disse hunde, og det er der jo ikke rigtigt nogen facitliste over.

Efter en lille pause kom Sussi Frisch og fortalte os omkring muskelhunde. Det var interessant. Der var da en del, jeg ikke vidste i forevejen, fx at der er hunde der kan klatre i træer. En oplysning som fx, at når en muskelhund er blevet kønsmoden, skal den altid være i snor, den vil aldrig kunne løbe løs. Disse hunde kan ikke trænes på almindelige hold, så jeg tror ikke, at vi ville kunne have den type hunde i vores klub. Det vil evt. kun være på hvalpehold.

Vi fik oplyst, at det kun var meget få steder, at der kunne trænes med muskelhunde, bl.a hos Sussie Frisch.

Med alle de problemer der var omkring disse muskelbundter, kan man jo undre sig over, at Sussie Frisch altid har ønsket sig sådan en hund. Hun har i dag ikke en, men 2 af slagsen.

Hilsen

Poul Jørgensen

04.12.2006