Hundesvømning
Af: Keld Brun
Artikel fra Hundeposten den 15. august 2010
Hundesvømning den 14. marts 2010

Hundesvømning. Ja. Hvorfor ikke.
Wibeke og jeg går til rally-o i klubben.
Vi besluttede at arrangere en svømmetur for vores 2 rally-o hold.
Vi fik bestilt tid hos Frederikssund Hunde Center, som har en pæn stor og ny svømmehal.
Der blev bestilt plads til 10 hunde, men ret hurtigt viste det sig, at 12 hunde gerne ville med. Her måtte vi dog lukke for flere hunde- tilmeldinger.
Hver hund og fører havde 15 min. svømning, hvilket er tid nok til en god lang svømmetur.
Man starter med at skylle sin hund for snavs. Derefter får hunden en redningsvest på med snor i for en sikkerheds skyld. Redningsvesten ryger ofte hurtigt af, da stort set alle hunde kan svømme. Så i vandet med hunden samt en bold, så der er noget at svømme efter. Når hunden så kommer tilbage med bolden, ryster den sig, og man bliver selv mindst lige så våd som hunden.
Efter de 15 minutter er ejeren godt våd, og hunden træt. Hunden skal skylles igen efter svømmeturen, for der er lidt klor i vandet. Det dræber bakterierne, så hundene undgår at blive syge af vandet.
Vi sluttede med en gang hyggelig kaffe og kage.
Tak for kage Lene J.
Wibeke og jeg fik meget ros for arrangementet, og da andre hørte om det, ville de også gerne have været med. Men intet er for sent. Du kan sagtens selv arrangere hundesvømning for dit hold.
Det vil din træner helt sikkert blive glad for.
Jeg hjælper gerne med vejledning om, hvordan vi gjorde det.
Jeg fik taget nogle billeder af de forskellige svømmende hunde.


Keld Brun
15.08.2011