Artikel fra Lene Nielsen om Zita til inspiration

Af: Lene Nielsen

AGILITY Dagbog – Zita min (bc) border collie på 2½ år

Det hele startede eller måske rettere endte til agility klubmesterskabet 2. juni 2007. Det blev vores tur. Zita tog første spring og anden forhindring og så styrtede hun ellers hyrdende rundt på banen. Hun hyrdede hunde, deltagere, dommere, publikum og sågar mig. Kom ikke når jeg kaldte. Det endte med, at jeg blev bedt om at forlade banen. Sikken en nedtur. Mit mål var jo blot, at kunne gennemføre banen. Ok, jeg havde en chance til. Ole kom hen og gav gode råd og pølsestykker. Inden næste start gik vi rundt og lavede kontaktøvelser med pølsebidder. Så blev det vores tur igen. Klar til start. Juhuu Zita tog end ikke det første spring ej heller 2. 3. 4. eller 5. vist nok var balancen, det eneste hun gennemførte, men hun hyrdede og hyrdene. Jeg gik frivilligt ud i meget nedtrykt sindsstilstand. Dommeren skulle ikke bede mig forlade banen igen. Ikke på vilkår. Jeg blev så ked af det, at jeg ikke stillede op i åben klasse, men gik hjem. ’Sådan noget lorte agility’ tænkte jeg, da jeg gik hjem.

Det blev også kun til 1 enkelt sommertræning. Det er ikke fordi, at jeg ikke havde fået gode råd af mange trænere i sæsonen (gemme mig / skælde ud / kaste bold / ignorere / tage fat i kinder og lægge hende ned / lave ’high five’ / 3x20 godbidskontakt dagligt / enetime om lederskab, men intet hjalp. Hvad skulle jeg gøre? – Den hund vil bare ikke komme, når jeg kalder. Hun hyrder og ’gør’ af andre og ignorerer mig totalt.

Snøft. Får - jeg må prøve, at træne Zita på får. Det gjorde jeg 3 gange og deltog både på begynder og øvede hyrdekursus i juli. Hvis teknik i agility er svær, så prøv at træne med levende får. I tilgift blev jeg møgbeskidt. Sommeren gik på hæld med yderligere 2 gange hyrdetræning – agility var for en stund glemt.

6.9: Vi startede til agility og frygten var stor. Havde jeg overhovedet lyst til det her mere. Egentlig ikke, men det er jo sjovt og godt for hunden! Lige pludselig dukkede Ole op og spurgte,om jeg ikke ville træne alene og i stedet for at træne agility, kunne vi træne kontakt ovre i ’kravlegården’. Det ville jeg gerne. Vi talte om, hvad der var sket til klubmesterskabet, og om hvordan vi kunne træne fremover. Vi startede med et enkelt spring, posen + 2 stænger. Det handlede meget om kontakt, godbid og ros efter hvert forsøg. Og når hun løb væk, skulle jeg gemme mig. Det her gjorde vi igen og igen og igen…… Selvfølgelig holdt vi pauser. Efter 35-40 min stoppede vi. Det var god træning, uden en eneste skæld ud.

13.9: Vi gik til kravlegården med det samme. Der ventede Ole med Trille.

Vi trænede to spring + 2 stænger. Igen handlede det meget om kontakt, godbid og ros efter hvert forsøg. Jeg kaldte og gemte mig, når hun løb væk. Dejlig 40 min. træning, uden skæld ud.

20.9: Vi gik til kravlegården med Ole og Trille.

Vi trænede spring og 8-taller og kontakt, godbid og ros. I dag sprang Zita over hegnet, men kom hurtigt tilbage. Det var godt. Hun løber stadig væk, men kommer hurtigere tilbage nu.

27.9: Så kom turen til det fri. Vi tog 2 spring og gik helt ned i den anden ende (mellem begynder agility og hvalpelydighed). Jeg havde fløjte, en bold med snor og gode godbidder med. Vi trænede, at Zita skulle springe væk fra de andre. Og komme hen til mig. Det gik faktisk forrygende godt. Vi stoppede, mens det hele gik godt.

4.10: Igen 2 spring og helt ned i den anden ende. Jeg havde bolden, en fløjte og gode godbidder med. Vi trænede først, at Zita skulle springe væk fra de andre. Så vendte vi om, og Zita skulle springe hen mod de andre og stadig komme hen til mig. Det gik også forrygende godt. To gange løb hun væk. Men hun reagerede på fløjten og vendte omkring og kom hen til mig. MEN det er besværligt at arbejde med snor/bold/godbid/fløjte på en gang. Da jeg fornemmede, at Zita kom fint retur med bolden, røg fløjten i lommen, og der blev den. Ole fortalte, at Anne B skulle holde et foredrag, og at det ville være godt, hvis jeg fik en snak med hende, for hun er en dygtig hundetræner.

5.10-7.10 Til Asnæs på hundeførerkursus. Var lidt spændt på weekenden. Zita var bange, da vi kom. Der var ikke kommet så mange. Hende inde ved siden af, ville hilse på Zita. Da Zita var bange og usikker, gøede hun og nappede damen i hånden. Blev jeg bange og frustreret? Det tror jeg nok lige på. Nuvel ind til mig selv (var alene fredag nat), her skulle vi være 8 næste nat - føj da. Zita havde hele den weekend total aggressive udfald mod andre hunde. Heldigvis fik jeg lørdag nat lov til at sove et sted, hvor der ikke var andre hunde - puha.

Det var en anelse anstrengende weekend. Som endte med, at jeg tog kontakt til en adfærdsbehandler og fik tid i november.

11.10: Efter træning havde jeg en samtale med Anne, om de problemer jeg havde med Zita. Anne forklarede om motivering via godbidder og via drift. Hun nævnte også, at Zita nok vejede lidt for meget. Pjat – hmm det er sandt nok.

Jeg skulle fjerne alle bolde og kun give 75% af mad. Almindelig foder = 200 gram x 75% = 150 gram. Men gerne over flere gange om dagen. Og på samme måder som muligt.

Jeg skulle træne kommando ’omkring’ og ’down’. Og ingen godbidder. Jeg ville nå langt alene ved at arbejde med mad driften. Skulle købe en ny bold som kun skulle bruge til træning. Boldtræning = 10 min i det ’røde felt’. Herefter afstresning med søgning efter mad.

Zita skulle ikke lege med de andre hunde - kun mig. Og helst ingen hyrdetræning - lidt kikset da jeg skulle på hyrdekursus i november. Vi sluttede aftenen af med at gå en tur sammen: Zita, Lene, Anne Mighty (Mighty er Annes bc tæve på 4 år – og som Zita ikke kendte på forhånd). Så skulle vi gå: Lene, Zita, Anne Mighty. Herefter: Lene, Zita, Mighty, Anne. Så holdt Anne begge liner. Tro det eller lad være, Zita gik lige så pænt ved siden af Mighty, som om de havde kendt hinanden altid, og ikke at det var deres første tur sammen. Så gik vi: Lene, Mighty, Anne, Zita. Til sidst fik jeg Zita igen, og Anne sagde ”Der er ikke noget aggressivt i din hund”. Kan du høre stenen falde. Jeg kunne i hvert fald mærke det.

Tak Anne fordi du tog dig tid til en samtale med mig. Jeg har fjernet boldene. NY TRÆNING ER STARTET.

12.10: En håndfuld mad med på morgentur. Vi var ude 20 min. De 3 første gange tilbud om en mad, ville hun ikke have noget. Fjerde gang ville hun. På turen fik hun 4 x 10 mad spredt ud på vejen, som hun søgte og spiste. Resten af maden fik hun over to omgange i haven. (Hvalpen Denver kom ud, men var ingen ’mad trussel’). Ikke mere mad her til morgen.

Købt ny bold, snoren er for kort. Eftermiddag og aften 2 x bold. Hun var i køkken og stuen hele aftenen (Denver ej hjemme). Aftensmad lidt pølsestykker + mad i en bøtte. Var længe om at få den tømt, men hun nød det.

13.10: Vejer 23,5 kg. Har altså taget 3 kg. på siden Denver kom. Til lydighed den første halve time gik fint uden udløb, derefter 2 x udløb uden gø, og ved nogen kald af mig og træner kom hun. Frikvarter med bold. Hun havde lang snor på. Men ænsede ikke de andre hunde, så den undværer vi næste gang. Havde 2 x to udløb med gø hyrde en cyklist (han råbte af hende, og det opildnede hende bare, så hun havde svært ved at komme retur) og noget ude på vejen, kom fint ved et par kald. Udløb til agility træner, kom og også efter et par kald, men havde lige en frem og tilbage rute på vejen. Ib gav hende en hel Frolic, så blev hun hans ven. Og jeg kunne ikke få hende lokket hende med mine egne guf. Måtte snyde og fik nogle Frolic af Ib. Jeg synes faktisk, at vi havde en god træning - uden line på. Fik lov at lege med Hannibal (gamle retriever ven) – de både løb og ’boksede’. De er så gode venner. På vejen hjem 5-7 min. med bold.

Fik spist noget af Denvers mad - øv. Eftermiddags tur + 10 min. bold i haven. Hun er meget tændt på bolden – det går godt. Aftensmad lidt pølsestykker + mad i flaske. Var længe om at få den tømt.

14.10: 1½ times rally-o med Denver og Diana. Vi havde god kontakt på alle 4 banerunder. På sidste bane og sidste forhindring var Zita ukoncentreret. Jeg kunne mærke det, alligevel gjorde jeg ikke noget aktivt (skam mig) hun løb rundt om Kulturhuset og gøede (der var ikke nogen – heldigvis). Jeg kunne jo have kastet bolden og set, hvad der skete – SKAL HUSKE DET. Hun kom og fik sin ros.

5-7 min. bold på fodbold banen uden line, men så kom der to nede i den anden ende til slut. Hun løb ned til dem og gøede. Hun kom dog, efter at jeg have kaldt nogle gange og kastet bolden. Jeg skal altså være mere opmærksom, når hun ikke har line/snor på.

Hun ville ikke spise maden i haven.

God almindelig eftermiddag og aften tur. Vi er begge lidt trætte i skroget. Mad i haven er væk. Aftensmad lidt pølsestykker + mad i flaske.

Trænet ’omkring’ cirka 12 x med pølse.

15.10: UPS Zita manglede noget mad fra i går. Morgentur reagerer fint på navn og pift. 3xmad (cirka 7 stykker ad gangen) spredt ud på vejen. Hun søger og spiser fint. To gange bold. Aftensmad 5-6 små pølsestykker + mad i flaske.

16.10: Lille morgentur + spring over stammerne. Gik fint forbi en mand om end meget nysgerrig. Mad i haven – ved ikke om hun spiste op.

Bold leg i haven. Lang gå tur - købt ny ´dødbold’ med længere snor. Bold leg i haven med den nye bold, den er super, vi elsker den allerede. Aftensmad i flaske med lidt pølser i det tog cirka 15 min., så var den tom.

17.10: Det regner, så ingen mad i haven i stedet for lang morgentur. Hun fik sig en snuser og kom ikke ved navn pift eller fløjt, så jeg måtte trække i fleks linen. Ellers reagerede hun fint på fløjten resten af turen.

Nåede lige hjem og kunne følges med Dennis, der var på vej ud med hundene. Fin tur, fik en kommando ’venstre’ da vi så en hund. Zita gik pænt til venstre. Fremskridt? Bold i haven, ihh, hvor der går godt. Trænet ’down’ 6-7 gange med bold. Hun reagerer fint. Hun løb en gang ned i den anden ende (uden gø), da jeg kaldte kom hun, fik bold som belønning. Fremskridt!!! Hun fik mad i haven, søgte og spiste op.

Mad i flaske – det er virkelig noget, hun synes om. Gik tidlig aftentur ned til kiosken. Da jeg kom ud, var der 2 grupper (3+4) unge teenager drenge der talte og grinte sammen. Jeg tog de 10 skridt hen til Zita, lod hende gå hen til forretningerne og snuse. Så gik jeg uden kommando og med slap line og ro i min mave lige igennem drengegrupperne, og hun lavede ikke udfald. Fremskridt? – ja det mener jeg.

Trænet ’omkring’ 10 gange med bitte små kødstykker. Hun kom omkring, hver gang jeg sagde ’omkring’ – også når jeg ikke kaldte, det var sødt, men da jeg ikke gav kommando, fik hun ingen godbid, men ros.

18.10: Dejlig morgentur. ’Avis-motorcyklen’ kørte ned ad vejen og næsten helt ned til os, kun afskærmet med bomme. Med det sammen jeg hørte den, talte jeg blidt til Zita og kastede lidt mad ud på græsset, som hun søgte og spiste. Jeg fortsatte med, at tale fint om den der motorcykel, mens vi gik en anden vej. Hun var meget opmærksom på den, kiggede meget nøje, lavede ikke udfald og ingen gøen. Fik megen ros af mig.

Anne B trænede sammen med mig til agility og fortalte, at jeg skulle lade være med at være så usikker på om Zita stak af, for så ville hun gøre det. Og i øvrigt var det i orden, for vi var på en træningsbane og ikke til konkurrence. Den gik lige ind på min positive lystavle og er blevet der siden. Min hund må godt løbe væk, for når jeg kalder,kommer hun. Der er i hvert fald et af mine mål.

19.10: Morgentur med træning af små øvelser og sit foran mig. Turtil Ballerup gik ned ad gågaden. Gik fint – ikke så mange mennesker. Bold i haven.

20.10: Vejer 22,3 kg. Tabt 1,2 kg. Morgentur hjemme ved vejen tog jeg snoren af, så Zita kunne gå over vejen og ind i haven, men ak. Hun havde set 2 løbere langt væk, løb derhen og gøede og hoppede på 2 ben. Satans også – jeg blev så sur på mig selv, over at jeg ikke havde kontakt, inden jeg slap linen. Hun kom selvfølgelig ikke ved kald (Pis) – men den ene løber var hundekender - tror jeg - for de fortsatte med at gå og til sidst fik jeg fat i Zita og gav en undskyldning.

Mødtes med Hannibal kl. 11.00. De legede 1 time. Bold i haven.

Eftermiddag, hun løb efter en hund, men kom ved kald.

21.10: Dejlig morgentur. Eftermiddag + bold i haven. Gad ikke spise sin mad i haven.

Susanne kom, hun gav Zita godbid, men efter Zita gik ind i stuen og kom ud igen, knurrede hun to gange af Susanne. Hvad gør jeg i sådan en situation? Valgte at kalde Zita på plads. Hun kom da også med lidt tøven. Susanne har selv haft en knurrede hund og tog det helt roligt.

22.10: Morgentur med rally øvelser + bold i haven.

23.10: Morgentur m lidt rally øvelser + bold i haven. Lidt indendørsøvelser (ottetal, Bang, rulle rundt, twist). Bold i haven, træne ’down’. Spiser ikke den mad, der er strøget ud.

Tur. Bold i haven. Spiste ikke den mad, der er strøget ud. Fik lov at være i haven med lang line på. Dør åben.

24.10: Morgentur. Mad i flaske med pølser.

25.10: Morgentur, Zita i fleksline. Vi stod og kiggede på, at min mand bakkede bilen ud. Nysgerrig som Zita er, skulle hun lige have det hele med inden turen begyndte. Så nede af vejen (jeg havde ikke fornemmet det) kommer ’bag’boen med sin schæfer tæve (vores hunde er ikke gode venner). Zita vender omkring og løber derhen. Jeg taber flekselinen. Derhenne løber Zita i fineste hyrdestil, kredser rundt og viser tænder. Hvad gør jeg nu - hyrdning tænkte jeg. Læg tryk på hendes skulder. Det gjorde jeg. Zita bakkede et skridt baglæns. Så kastede jeg et par aviser (skulle smides ud) efter hende. Hun bakkede igen – Jeg havde ’overtaget’ og kunne lige så roligt gå hen til hende, tale med hende og få fat i linen. Godt nok var det ikke får, men jeg kunne alligevel bruge det jeg havde lært om at hyrde får, om end på en helt anden måde. Jeg var stolt af mig selv. Efter vores morgentur var der rigtig leg med bold i haven + trænet ’down’

Så aftager dagbogen lidt, for det tager også tid at skrive – og vi er på rette vej.

1.11: Zita vejer i dag 19.900 kg. Hun har nu tabt 3,6 kg.

2.11-4.11 Hyrdeweekend. Min tanke var, at jeg kunne deltage og træne ’min’ egen træning og få så meget ud af det som muligt. Jeg blev klogere. Det var et helt fantastisk kursus og en god weekend. Underviseren var den amerikanske JoAnne Yund. Hun opdrætter bc og underviser i Amerika i hyrdning. Her lærte jeg om: At have balance i mig selv / Min krops holdning / Være rolig / Være bestemt / Tage stilling til, hvordan jeg lever med min hund / Finde ud af hvad min hund kan lide at gøre / Og selvfølgelig om hyrdning. Men ikke mindst fandt jeg ud af, at jeg skal rose min hund med ’Good girl’ som ligger lidt dybere i min stemme end ’Dygtig’ som er højere og mere stressende.

Efter vores tur i roundpen (lukket ring med levende får) skulle vi gå forbi flere hunde. Zita lavede udfald (for truende frem mod anden hund). Jeg prøvede at stoppe hende. Sikken noget møg – det gik slet ikke. Så kom JoAnna ud fra roundpen og hen til mig. Hun tog fat i linen rykkede bestemt i linen, sagde Zitas navn (det lød nu skægt), gav hende en advarsel ’Dont do that’, samtidig med hun gav Zita et lille dask på hovedet. Hun forklarede mig, at det ikke er i orden, at Zita ignorerer mig. Det er mig, der bestemmer, præcist som en mor eller klasselærerinde. Det kunne jeg forholde mig til - som en mor. Ja. Zita gik bagefter lige så pænt ved siden af mig. JoAnna fik proppet noget ’Atitude’ i mig. Jeg var mere hundesikker og stolt, da jeg gik hjem, end da jeg kom.

8.11: Agilitytræner Nina er holdt op, så Ole skal træne holdet. Zita og jeg gik ind og ud mellem baner og hunde og øvede kontakt med godbidder på flere forskellige måder. Jeg var meget opmærksom på at standse udfald så hurtigt som muligt. Vi tog også nogle runder, men kun lige ud og så kastede jeg bolden langt væk fra banen. (Zita var hele de 4-5 forhindringer hos mig, og jeg var temmelig stolt og glad) og vi løb hen og ruskede lidt med bolden. Fik line på og tilbage til de andre. Zita fik også mulighed for, at ligge og se på de andre hunde træne. Efter 3 rigtige gode løb med kvart bane, stoppede vi træningen. Nok for i dag. For det gik så godt uden skæld ud – der var ingen udfald. Rigtig positiv træning i dag.

15.11: Vi kom til agility 20 min. før de andre og startede med, at træne et modul ad gangen. Stille og roligt. Det gik godt, der var fuld kontakt. Da de andre kom, løb vi også banen rundt. SUPER min hund løb hele banen rundt, kun en enkelt gang var hun helt ovre ved de øvede og min bas stemme rungede over træningsanlægget og vupti (næsten vupti, nej helt ærligt efter 3-4 kald kom hun hen til mig). Skidt pyt, det var jo kun én gang, så alene det er total fremgang.

29.11: Kom igen ½ time før de andre og startede selv op med springkombination og udvidede til spring, vippe og slalom. For til sidst at tage hele banen og dette uden Zita løb væk. Stolt? Mig? Helt bestemt. Jeg kunne have lavet salto i luften – men det er mig ikke fysisk muligt. Godt nok var der kun 1 bane i dag, men alligevel. Vi fik trænings råd vedrørende slalom og så videre. Efterhånden dukkede flere og flere op og en enkelt hund kom løbene ind på banen, mens vi trænede. Jeg kunne holde Zita kontakten og kun en enkelt gang, var hun ved at løbe efter hunden, men jeg talte (brummende helt nede fra maven) at hun bare havde at være hos mig, og Zita ville helt sikkert gerne fortsætte. OG da Zita havde stop nederst på vippen med forpoter på græs (Jeps nu kom der også gode trænings råd fra Super Øvede Poul – skønt at vi er så langt) kom den der hund igen, for gud ved hvilken gang, men jeg havde så god kontakt med Zita, at hun overhovedet ikke reagerede på hunden, men stod pænt og ventede på mit signal til fortsættelse.

Igen stoppede vi efter 3 gennemløb af banen, hvor der var succes.

Et enkelt dask for knurrende udfald, mens vi kiggede på de andre. Det er virkelig skønt, at kunne være blandt alle igen, uden at Zita hele tiden skal fare derhen og spille op til hyrdning.

Og for første gang, siden vi startede alt det her op, fik Zita en belønning - et griseøre.

December 2007: Nyt problem så dagens lys. Zita knurrede af gæster, der kom på besøg. Ved nærmere undersøgelse har det vist sig, at de var utrygge ved hunde. Ok tænkte jeg, der må jeg sætte et eller andet i gang = tænkeboks.

Min daglige træning er stadig motivation gennem mad. Vi er nu nået op på fuld ration, og hun får godbidder igen – men med mere omtanke. Hver dag træner vi på bomme og borde, der er rundt omkring i naturen og selvfølgelig også almindelig lydighed.

En enkel lyd som ’tje tje tje’ så ved Zita, at bolden kommer op af lommen, og nu skal der ske noget. Jeg slutter altid af med, at hun skal lede efter nogle godbidder. Hun skal stresses ned via mad – det har Anne B lært mig.

Når Zita er ulydig og absolut ikke vil høre efter – tager jeg mit ’dask’ i brug. Jeg behøver blot, at lade som om jeg vil daske, så makker hun ret – hun synes bestemt ikke, at det er sjovt, at mor ’dasker’. Husk, der er ikke tale om, at jeg slår min hund (det er helt uacceptabelt) men en markering, for at få hende til at forstå, at her er det mig der bestemmer, og du hund skal ikke ignorere min kommando.

Hvor langt er jeg så nået med mit mål. ’Min hund må godt løbe væk, for når jeg kalder kommer hun’. Jeg ville sige 70,00 %.

Nu vil jeg gå vinteren i møde med min ’egen træning’ og glæder mig til at starte op til agility til marts. Pas på Poul - Vi kommer snart over på dit hold.

Endelig vil jeg ikke lade gå ubemærket hen, at jeg har en utrolig kærlig hund og klog hund, som giver så mange positive oplevelser i hverdagen, så det ’besværlige’ ikke er besværligt at arbejde med. Zita er en beskytter, god ven og et kærligt væsen.

Resultat:

1. Hun er ikke løbet hjemmefra siden juli. Det til trods for, at der er hul i hegnet. Super.

Mål: Fuldført.

2. Hun kommer når jeg kalder, men ikke, hvis hun ser en kat. Så kan superbolden forblive superbold. Jeg har dog haft succes med at sige: ’Bliv der’, så blev hun stående, og jeg kunne få fat i hende. Jeg vil arbejde videre med, at hun kommer på kald, men her skal jeg først helt sikkert lære hvilken kommando, jeg vil bruge. Det dur ikke først at skulle tænke over: Nej / Tje,tje,tje / Down / Dæk/ Omkring / Kom her, eller andet. Den skal bare være der.

Mål: At Zita kommer når jeg kalder + at jeg bruger en bestemt kommando hver gang.

3. Agility: Det er skønt, at være på banen igen, at træne med de andre, vide, at jeg godt kan kalde hende hjem /og holde hende koncentreret. Og ikke mindst nu, at lære agility.

Mål: At kunne gennemføre en bane til konkurrence.

4. Knurren af folk på besøg, mest dem der er bange for hunde. Jeg har valgt at lade hende være i bryggers til gæster er kommet ind og fået tøj af, og når der er faldet ro på. Så lukkes hun ud, og hermed er hun selv automatisk roligere. Det er faktisk en forrygende måde at gøre det på. Når jeg er på besøg hos andre (de har haft en gæst på besøg jeg ikke vidste var der / ellers ville jeg have ladet Zita blive hjemme), har jeg Zita i snor, til jeg har spurgt vedkommende, om de er ’hundevant’, og først ved ja får Zita snoren af.

Mål: At gæster kan føle sig trygge når de kommer på besøg.

5. Spisning af mad uden en leverpostej, pølser eller andet lækkert i. Her efter nytår spiser hun sin mad – uden noget i.

Mål: Fuldført.

Til sidst skal der lyde et kæmpe stående bifald til Ole Windfeld fra hele mit hjerte. Tak for hjælpen.

Lene

10.01.2008