Heidi Johansen

Af: Heidi Johansen

Så blev det min tur til at få stafetten, det vil sige, så blev det min tur til at skrive lidt om mig selv. – Jeg vil tage udgangspunkt i min tilknytning til klubben.

Min far har været medlem af Ledøje-Smørum Hundeklub siden den blev grundlagt i 1980. Det var dengang klubben udelukkende arrangerede udflugter og vist nok også lidt stævner. Senere begyndte man at løbe agility i klubben, men selve holdtræningen kom først til mange år senere (i slutningen af 1990’erne).

Umiddelbart mindes jeg ikke at have deltaget i ret mange udflugter, men min interesse for hunde omfattede også kun til at kæle og lege med hunden og måske også gå en lille tur med den. Dog gik jeg lidt til lydighedstræning med familiens gamle hund, men det var nok mest fordi min søster fandt interesse i at træne med dens hvalp, og fordi min far var træner.

Det var først, da jeg selv flyttede i hus og fik hund, at jeg begyndte at se det hyggelige i at arbejde med en hund - med et ambitionsniveau på det laveste plan.

Ledøje-Smørum hundeklub kom jeg kun meget lidt i.

I slutningen af 1990’erne var der kommet noget uro i klubben, og bestyrelsen brød med den daværende formand. På trods af det lave medlemstal ønskede de tilbageværende medlemmer ikke at klubben skulle lukke, og da både min søster og jeg havde hund, sørgede vores far for, at vi blev indmeldt – så havde klubben to medlemmer mere. Da jeg på daværende tidspunkt trænede agility i Tåstrup, begyndte jeg at løbe lidt agility sammen med de få andre klubmedlemmer.

Ved en af de førstkommende generalforsamlinger var jeg ligesom de øvrige medlemmer inviteret. Selvom det var inden den tid, hvor klubben havde råd til ost og rødvin ved generalforsamlingen, tænkte jeg, at jeg kunne kigge forbi efter min agilitytræning i Tåstrup. Så det gjorde jeg. – Men det viste sig, at antallet af deltagere kun lige svarede til det antal poster, der skulle besættes, så jeg blev lokket til at blive suppleant, og i Ledøje-Smørum Hundeklub deltager suppleanterne også i bestyrelsesmøderne. Jeg mente dog, at jeg bare kunne sætte mig i et hjørne og holde lav profil, men jeg kendte åbenbart ikke mig selv godt nok. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at give udtryk for min mening, og et par år efter var jeg blevet lokket til at overtage posten som kasserer.

Min daværende hund var meget usikker og havde svært ved at takle den store flok af løse hunde i frikvarteret. Men det problem taklede jeg ved at gå med den i periferien. Når blot de andre hunde ikke opsøgte den, så skulle den nok lade dem være. Det begyndte dog at blive mere problematisk, jo mere aktiv jeg blev i klubben, for så ville folk tale med mig, og jeg kunne ikke mere forsvinde ud i periferien med min hund i frikvartererne. Derfor endte det med, at hundens sociale egenskaber blev afgørende ved valget af min næste hund, som jeg har i dag.

Min tidligere hund var en særdeles smuk Engelsk Springer Spaniel hanhund med et lidt lunefuldt temperament. Efter gentagne mavevendinger valgte jeg at få ham aflivet som tiårig. Knap et efter fik jeg min nuværende labrador tæve Aqita. Hun er ikke den mest elegante hund, men til gengæld kan jeg vende ryggen til hende uden at være bekymret.

Med Aqita bestemte jeg mig også for at hæve ambitionsniveauet en lille smule. Det var ikke mere godt, at ”plads” var indenfor en radius på 1-2 meter. Derfor sørgede jeg for at få trænet med hende næsten hver dag de første 1½ år – De fleste dage blot sammenlagt 10-20 minutters koncentreret træning. I dag, hvor hun er 4½ år, er jeg blevet mere sløset, så nu rykker vi os meget langsommere.

Som sagt er jeg opvokset med hunde, og har selv haft hund det meste af tiden de sidste ca. 16 år. Jeg har trænet agility, lydighed og rally lydighed med egen hund, og jeg har været aktivt medlem af Ledøje-Smørum Hundeklub de sidste ca. 12 år. I 2003 gennemgik jeg DGI’s instruktør grunduddannelse, hvorefter jeg begyndte at vikariere på de forskellige hold. For 2 år siden bestemte jeg mig for, at jeg ville stoppe som kasserer og i stedet for blive fast træner på et lydighedshold. Jeg har haft lydighedshold de sidste 1½ år, og i år stopper jeg som kasserer for hundeklubben.

Da det var i sidste øjeblik, at jeg greb stafetten, har jeg i skrivende stund ikke fået aftalt, hvem jeg giver stafetten til, men jeg skal nok få den givet videre J

Hilsen Heidi

10.01.2011