Lena Nielsen
Af: Lena Nielsen
Oktober 2008
Hej allsammen!
Jeg hedder Bibi og er to år.
Jeg har gået til agility i et år, det er bare det bedste jeg ved.
Det kan godt være, at der er nogen af jer, der har hørt mig, når jeg er i klubben, for jeg kan godt komme til at råbe lidt højt, når jeg løber. Forresten kan jeg også komme til det, når jeg sidder og venter foran et spring, men jeg glemmer altså, at jeg ikke må.
Min mor (hun hedder Lena) minder mig tit om, at jeg skal være stille, men ved I hvad? Hun glemmer også selv TYS! Det her hemmeligt: Hun glemmer nogen gange banen, når vi løber agility, det er da pinligt ik?
Min mor bliver aldrig rigtig sur på mig. Det bliver jeg heller ikke på hende, vi kan rigtig godt li`at være sammen. Jeg elsker, når min mor drager af sted kun med mig, for så skal vi til agility, hvor jeg møder alle jer mine gode klubkammerater, eller ud til min bedste veninde (hun hedder Pixi).
Jeg kan også rigtig godt li`at komme hjem igen, for så tager min storesøster og min far imod mig. Min søster hedder Sille. Hun er tolv et halvt år gammel: Desværre er hun blind, så når vi er i skoven, er jeg hendes førerhund. Jeg er meget glad for min familie og elsker at være på ture sammen med dem
I sommers var vi på noget der hedder Dansk hundeferie.
Det er ferie, hvor man er sammen med ca. 60 andre hunde og deres familier. Man kan godt sammenligne det med "vores hundeklub", for vi træner hver dag.
Det er forskelligt, hvad man træner, man skal nemlig melde sig til et hold.
Heldigvis havde min mor meldt mig til agility
Der er også andre arrangementer, såsom natløb og forskellige hold konkurrencer.
Det er lige noget for hunde, kan I tro (Prøv at kigge op på jeres ejer med de allersødeste hundeøjne, så kan det være, at I også får lov at komme på hundeferie)
Jeg er en meget glad hund. Min mor kan heldigvis godt li` at lære mig nye ting, så vi leger meget sammen. Det kalder jeg det, lige meget om vi træner eller bare fjoller rundt, for jeg elsker begge dele. Der er forresten en ting til, som jeg er vild med. Det er at løbe dybt ind i skoven helt alene eller sammen med min bedste veninde, det er sjovt, så er der ingen i hele verden, der ved hvad vi laver. Det er skønt at have hemmeligheder, synes jeg.
Tak fordi I gad læse mit indlæg.
Mange hilsner fra mig Bibi og min mor Lena
Stafetten giver vi videre til Lasse og Kirsten
21.10.2008