Lizzie Norgreen

Af: Lizzie Norgreen

August 2007

Da jeg sagde ja til at skrive den næste stafet, anede jeg ikke, at det skulle ske midt i flytterod, med to tennisalbuer og en computer, der endnu ikke er flyttet.

Men – kuglepennen er opfundet, så ingen undskyldning.

Jeg er hundemor til Futte.

Ingen er i tvivl, når Futte er ankommet til pladsen. Hans glæde over at være der, ses og høres tydeligt, men’s han futter rundt i stor fart.

Ja – det er den lille sorte puddel.

Jeg er ”nyslået” folkepensionist, har boet i Smørum i 11 år efter et liv som ærkekøbenhavner. Ikke om jeg vil derind og bo igen.

Futte er min tredje puddel. Den forrige blev 15 år. Sorgen efter den var så stor, at jeg besluttede ikke at få hund igen.

Fire år efter ombestemte jeg mig. Min mand og jeg besluttede, at vi skulle have hund igen. Jeg blev imidlertid enke inden, men beslutningen var taget, og i påsken 2004 drog jeg til Jylland og hentede Futte. Man må sige, at han har levet op til sit navn. Det var valgt, inden jeg så ham. Den første tid jeg havde ham, tænkte jeg tit, at han skulle have boet i et kollektiv. Han mente, at alle mennesker han mødte skulle komme hen og hilse på ham. Gjorde de ikke det, hylede han ynkeligt. Var han uden snor, stak han af i en vældig fart og kom først tilbage, når det passede ham. I dag er han en lille tøsedreng, som ikke tør hilse på alle fremmede og helst har sin hundemor indenfor sin synsvinkel.

Via var en af vores gode naboer. Hun inviterede os med på hundepladsen, så vi kunne se, hvad man laver i en hundeklub.

Det blev noget af en omvæltning i vores liv. Tro det eller ej. Futte er i dag en lille velopdragen hund, hopper pænt i sin taske, når vi skal køre bus eller tog og sidder stille og kigger ud, selv på lange ture.

Ugens højdepunkter er turene til hundeklubben. Han ved hvilken line, der er til træning, og så er det strakt snor til pladsen. Mest sjovt, synes han, er agility, særligt springene. Det er værre for mo’ren, hun kan ikke følge med, så vi vil være at finde på 50+ i vinter, hos Lis om mandagen og selvfølgelig på onsdagsskovturene.

Ja – Vi lever et dejligt hundeliv

Futzen og jeg (Lizzie)

Stafetten giver jeg videre til vores dygtige agilitymester Sandra.

24.10.2007